3. Aflevering: Overview Map

Eksamensdatoer og info:

Eksamensdatoer og info:

Hver skrive max 12 sider og minimum 11 - resten går til konklusion, indledning og rød tråd.

- 2 juni afleveres

- 29, 30, 31, 1 afsættes til retning og sættes sammen.

- 11 maj 9.00 teoridag

- 4 maj 9.00 mødes og uddele opgave.

Standeren som den skal være

Overvejelser til standeren:

- Standeren skal være spontan- det er en nu og her oplevelse.
- Den skal være mobil, så den kan flyttes rundt på forskellige steder
- Uploading på hjemmesiden? ( Afhænger af hjertestander ideen, endelig brandingperspektiv)
- Lyd i standeren? NEJ!
- Mobiltlf eller ej. NEJ- fordi den mindsker målgruppen og fordi den mindsker oplevelsen på stedet.- og så forbindes den med stress etc istedet for ro og refleksion.
- Skal standeren være placeret andre steder, der så kan kommunikere med samsø? Fx kbh der viser hvad der sker på Samsø i realtime. Er især god i forbindelse med hjerteideen og synliggørelse af Samsø. Det er "drømmen om paradiset- roen"- lysten til at ta til idyllen.
- Hvilket lys i skærmen, kan man tænke den bæredygtig? Lave en fysisk gæstebog, hvor det er data man putter ind eller solceller? Den er ik oplyst med elektrisk lys, men med elektromagnetiske impulser.
- Kamera i standeren er en mulighed? - men INGEN s- kniv. NEJ!

2 Sum up blir standeren altså:

- En touchskærm der er bæredygtig, mobil, synlig, stedsintensiverende og stedsforankret, fælleskabs og refleksionsskabende og eventuelt tilknyttet en hjemmeside samt lavet af kunstnere fra øen! ( Kan dette lade sig gøre? Dette skal vi drøfte med teknikeren)

27 april - Gruppemøde. Hvor er vi nu og hvor skal vi hen?

Så er vi alle hjemvendt fra studieturen og andre former for ferier og vi er nu klar til at genoptage vores projekt. Det er tydeligt for os alle, at vi nu indtræder i den fase, hvor vi virkelig skal make it happen og arbejde igennem med vores projekt.

Vi har gjort os følgende overvejelser omkring fremtiden:

1. Vi skal have lave en overview map, der viser vores projekt fra start til nu og som kan hjælpe os med at reflektere over processen- hvor vi har huller og hvor vi skal hen. Denne indgår også som del i tredje aflevering.

2. Derudover mener vi at det kan være relevant for os at arbejde med strand mappen, for at gøre vores mock up mere konkret. Altså skal vi ud og have bekræftet vores tanker, og se om de materialer vi tænker er realistiske.

3. Vi skal have planlagt præsentationsdagen. Her ønsker vi at præsentere vores produkt ved at opskalere et kort med Samsø, placere standerne, vise hvordan de interagerer etc. Derudover vil vi lave selve mock uppen og afprøve den på folk, så dem der kommer kan se den i brug.

4. Ydermere er vi bevidste om at vi vil afprøve vores mock up på nye steder, med nye former for interfaces. ( Dette vil vi, fordi vi både ved vores sidste mock up afprøvelse og vores samsø besøg fandt ud af, at det er vigtigt at afprøve forskellige måder og se brugerens respons derpå)

5. Derudover skal vi til at planlægge eksamen, men vi mener alle det er vigtigt at færdiggøre vores projekt og processen inden vi kaster os ud i skriveriet, for processen er det der ligger til grund for vores opgave.

Besøg på Samsø

Formålet med vores besøg på Samso var tre ting:
1. At undersøge, hvilke typer turister vi mødte
2. At undersøge mulige punkter at opstille standere
3. At undersøge respons og aktivitet med vores mock up

Vi valgte at tage derover i påsken for derved at møde flest mulige turister i forhold til årstiden.

Søndag d. 12. April tog vi afsted, en dejlig solskinsdag. Først kørte vi lidt rundt og så øen, hvorefter vi gjorde ophold i Nordby og så os omkring. Fandt b.la. et udelt opstilningspunkt ved byens gadekjær.

Derefter kørte vi til Bredby, hvor vi fandt ud til kysten og de store bakker på nordøen. Der var utrolig smukt og travl aktivitet; mange familier var på picnick og flere havde eller var i gang med at trille æg.
Vi stillede standeren op denne gang med en kortere tekst og ingen indledende post its. Vi gik ned af bakkerne mod vandet og observerede på afstand. Desværre skrev ingen på sedlerne. Der var dog utrolig mange henne ved standeren og læse.

Vi har overvejet flere årsager til dette:
- Indledningsteksten var for kort. Vi skal indbyde mere til at skrive med framing eller storytelling.
- Igen ville lægge ud fordi man var bange for at gøre noget forkert eller være de eneste
- Placeringen var for åben, så folk var for udsatte for andre øjne, hvis de skulle skrive.
- Placeringen skulle hellere være et sted man passerer fremfor et sted man opholder sig i længere tid.
- Det sted den skal stå må nodvendigvis indbyde til kontrmplativitet og refleksion, altså være i læ på et smukt udsigtspunkt hvor der er ro.

Vi opnåede desværre ikke at tale med nogle turister om deres oplevelse med standeren, fordi ingen interagerede med den.

Aflevering 2: Fremtidsscenarie, Mock Up og Brugerinvolvering

Denne aflevering fungerer som afslutning på forløbet ’Konfrontation med brugspraksis’ hvorfor den i høj grad er præget af beskrivelser af vores arbejde og refleksioner herover.
I dette forløb har vi således leget med forskellige idéer, konkretiseret og testet med brugere.
Afleveringen første del består af to fremtidsscenarier; først en film som fungerer som visualisering via billeder og lyd og denne følges op af en mere dybdegående fortælling.
Afleveringens anden del fokuserer på beskrivelse og refleksioner over vores realisering af to teknikker; Extreme Characters og Cultural Probes.
Afslutningsvis vil vi præsentere vores mock up, dens funktioner og fremtidig brug af den på Samsø.

Fremtids scenarie

Den mindre dysfunktionelle familien på fire (Anna på 14, Asker på 10, Grethe på 44 og Ole på 46) er stadig på cykelferie, og vi springer nu frem til det tidspunkt i nutidsscenariet hvor familien endeligt er kommet ud at cykle. De cykler som sagt bare rundt på må og få og håber på at møde noget, der både kan fange forældrenes og børnenes interesse. Familien kommer i denne sammenhæng forbi en gammel kirke og beslutter sig for at gøre et stop her. De går en tur rundt om kirken og betragter kirkens arkitektur og det omkringliggende landskab samt kirkegården. Noget som børnene ikke finder videre interessant, hvorfor de i stedet begynder at lege gemmeleg på kirkegården. Dette finder forældrene dog ret så upassende og beder børnene om at være stille og opføre sig anstændigt. Dette resulterer blot i at børnene og især Asker bliver sur og bebrejder forældrene for, at cykelferie og kirker på Samsø er røv kedeligt. Forældrene kan på sin vis godt forstå, at børnene ikke finder kirken videre interessant og hellere vil lege gemmeleg, men de ærgrer sig samtidigt også over ikke at kunne få ro til at se stedet ordentligt og måske lige sætte sig lidt ind i historien bag, så de også ville have noget at fortælle om når de kom hjem.

På vej væk fra kirken finder Asker dog pludseligt en (hjerte) metalstander på pladsen foran kirken. Han kalder resten af familien over til standeren. På standeren kan de læse om og se billeder af andre menneskers, børns såvel som voksnes oplevelser ved kirken. Asker finder hurtigt ud af hvordan han med fingrene let kan trække og bladre rundt i for

skellige menneskers oplevelser på netop dette sted. Han finder også nogle tegninger som andre børn har tegnet ved at bruge fingrene på standerens trykfølsomme skærm.

Efter lidt leg med skærmen finder han en beskrivelse af en oplevelse som en anden dreng har haft ved kirken sammen med hans forældre. Asker kan se at den anden drengs oplevelse fandt sted dagen før og drengen skriver ligeledes, at han hedder Dennis og bor på den samme campingplads som familien. Drengen fortæller også om at der, bag kirken, ligger en sjov legeplads hvor det er rigtigt godt, at lege gemmeleg. Drengen har også tegnet et interimistisk kort, der viser hvor legepladsen befinder sig i forhold til kirken. Asker og Anna begiver sig derfor hurtigt i retning af legepladsen.

Grethe og Ole bliver dog ved (hjerte) standeren og skiftes til at bladre rundt i forskellige menneskers oplevelser på stedet. De falder blandt andet over et andet ægtepars beskrivelse og opfordring til, at tage ned til Kålby Kås og opleve solnedgangen. Ægteparret beretter, i denne sammenhæng, om hvor hyggeligt og romantisk det havde været og at det havde været med til at puste nyt liv i deres ægteskab og følelser for hinanden. Grethe foreslår derfor at de skal gøre det samme en aften inden ferien er slut og Ole synes, at det lyder som en rigtig god ide.

Ole får nu også lov til at bruge standeren og han finder hurtigt frem til, at der findes flere (hjerte) standere på Samsø og at man kan tilmelde sig en sms-service (helt gratis), som gør at man modtager en sms når man er i nærheden af en anden stander. Ole sender derfor en sms til (hjerte) standeren og modtager kort efter en bekræftelse på at de nu er tilmeldt og vil få information næste gang de befinder sig i nærheden af en stander. Ligeledes får han at vide at den nærmeste stander befinder sig ved stranden i Ballen, et sted som de ellers ikke havde tænkt sig at besøge.

Der er efterhånden gået et kvarters tid og Ole og Grethe har læst om flere menneskers oplevelser ved kirken og de har nu også selv fået lyst til at efterlade deres egen oplevelse og spor på stedet. De begynder derfor at tale om og reflektere over hvad de i grunden har set og oplevet ved kirken og begynder faktisk at grine af børnenes gemmeleg og i

grunden sjove kommentar til kirken og Samsø. Herefter skriver de om hvordan deres to ”dejlige børn” fandt standeren og derfor også den skjultelegeplads. Ole tegner helt spontant også et hjerte, som det han ridsede ind i et træ da han og Grethe var unge var nyforelskede; O + G, tegner han og Grethe skyder med fingeren hurtigt en pil igennem hjertet.

Asker og Anna vender nu tilbage fra legepladsen med store smil på læberne og Anna fortæller at hun mødte en lokal pige på legepladsen som hed Lene. Anna og Lene havde snakket rigtigt godt sammen mens Asker var optaget af alle legepladsens udfordringer. Anna havde derfor lovet Lene, da hun ikke kunne huske deres teltplads nummer, at hun ville tegne et kort over campingpladsen og hvor familien lå i telt, så Lene kunne finde hende om aftenen. Asker vil dog også gerne lige berette om hvor fedt det havde været at finde den ”skjulte” legeplads.
Tilslut foreslår Ole at de med hans mobiltelefon skal tage et familie billede foran kirken og sende det til Standeren. Da de har sendt billedet til standeren og med det samme kan se billedet herpå bliver hele familien forundret over hvor glade de i grunden ser ud foran den egentligt ret så smukke kirke på Samsø.

Familien begiver sig herefter meget gladere i retning af Ballen strand med rygsækkene fulde af positive oplevelser og forventninger til deres fortsatte ferie med spændende oplevelser på Samsø. Da de cykler videre føler både Asker, Anna, Grethe og Ole at de nu har en meningsfuld relation til netop dette sted og at de ligeledes har en relation til andre turister men også lokale på Samsø, hvis oplevelser har inspireret dem.

1. Teknik; Extreme Characters
Denne teknik valgte vi at benytte, på et stadie hvor vi havde mange forskellige idéer til, hvad vores stander skal kunne tilbyde. Vi havde svært ved at visualisere en målgruppe og standeren i brug. Vi forsøgte os derfor med at skabe tre forskellige karakterer, som vi forestiller os er underrepræsenteret i Samsøs turisme, men ikke usandsynlige brugere af vores stander. Karaktererne er henholdsvis Historie og Geografi professor Bent Gedebo, forretningsmanden Bein Stagger samt den 5årige pige Isabella.

Under processen med at skabe vores ’Ekstreme Karakterer’ opstod der en masse interessante funktioner og forskellige designmuligheder og vi tillod os at tænke kreativt.
Der var én ting til fælles for vores tre karakterers møde med vores stander: ved hver enkelt interaktion opstod der et refleksions rum. Vi blev derfor bekræftet i, at vi ønsker at fastholde det overordnede formål med standeren – den skal skabe rum for refleksion.
I forhold til den endelige standers funktioner har vi har alle hver især vores favoritter. Vi var derefter spændte på at skabe en mock up, som vi ønskede skulle rumme flere af ovennævnte funktioner, for derved at kunne teste, hvilke funktioner der fungerer i praksis og i forhold til bruger.

Vores Mock Up

Idéen med vores mock up er helt basalt. Folk der passerer den kan enten skrive en sms til vores nummer eller skrive direkte på en post-it. Indholdet skal være det samme: en spontan beskrivelse af ens personlige oplevelse på det pågældende sted.

Den er tænkt som en primitiv stander, der kan intensivere oplevelser af og på steder. Vores redskaber til mock uppen var et rør, en antenne, noget pap, posters, en kuglepen og tape.

Vi har allerede ændringer i tankerne til næste gang.

2. Teknik; Cultural Probes

Den anden teknikker vi valgte at benytte var Cultural probes. Denne benyttes oftest i starten af designprocessen til at få information eller i slutningen af processen for at afprøve ens produkt af. Cultural probes ses i forbindelse med brugerinddragelse og er en teknik, hvormed man kan komme tættere på brugeren og forstå dennes praksisser.

Vi valgte at benytte teknikken Cultural probes i forbindelse med afprøvningen af vores mock up. Stedet for afprøvningen var Risskov og vi havde afsat søndag d. 29/3 til dette, da vi vidste at det ville blive en travl dag i skoven. Dels fordi vejrudsigten lovede solskin og dels fordi det var dagen, hvor vi gik fra vintertid til sommertid og dermed dagen, som mange forbinder med sommerens komme. Vi valgte Risskov som sted til afprøvning, fordi vi mener at mange af skovens besøgene kunne være turister på Samsø, men også fordi folk i skoven på en solskins søndag repræsenterer den brede befolkning.

Vi mødtes tidligt søndag morgen og lavede mock uppen. Da den var færdig gik vi op i Risskov ved en udkigspost og placerede den. Vi valgte bevidst ikke at sætte noget info op om vejen hen til standeren og den info der stod om standeren var meget kort og nøgtern. Dette var bevidst, da vi ønskede at brugerne skulle lege sig frem til svarene. Vores mål var at give brugerne nogle ting og få krav, for at vi derpå kunne se hvorledes de ville bruge den. Endvidere var det også bevidst, at vi ikke valgte, at skrive hvad vi skulle benytte mock uppen til, eftersom vi ønskede, at brugeren ikke tænkte i fremtiden eller lod sig kue af hvem vi var. Målet var nemlig, at de skulle fordybe sig i her og nu situationen og glemme, at de stod ved en pap stander, men i stedet føle at det var autentisk.

Efter at standeren havde stået på det respektive sted i to en halv time, var der ti personer, der havde været henne og skrive på vores små Post-Its om deres oplevelse på stedet. Dette var meget overraskende og man kan delvis mene, at vejret og stedet vi havde placeret den, var skyld i vores positive oplevelse med mock uppen. I den forbindelse blev vi også bevidste om, at det er vigtigt i forhold til det endelige resultat, at standeren altid står placeret korrekt. Hermed ment, at den ikke skal stå i centrum af en plads, så den tager dennes opmærksomhed og identitet, men at den i stedet må være i et hjørne, hvor den er en del af pladsen og samtidig synlig.

Det meste interessante ved vores oplevelse med mock uppen, er at brugerne spejler sig i hinanden. Vi har længe overvejet at inddrage sms services, men vi oplevede at det som folk egentlig ønskede, var blot at skrive en ’her og nu’ beskrivelse. Da vi sad og observerede brugen af mock uppen var det tydeligt, at folk gik hen til den, læste de andres sedler, så ud på udsigten, for derefter at skrive deres egen beskrivelse. Altså har vi konkluderet at vi må være opmærksomme på, at fællesskaber og det at indskrive sig i et sted, for at vise andre at man har været der, er ekstrem vigtigt.

Med Cultural Probes teknikken lærte vi, at vi skal arbejde mere med placeringen af standeren samt udseendet af den, men vigtigst af alt at vi skal arbejde med det fællesskabet der opstår når man skriver noget andre kan læse, om et sted på det sted. Vi har videre tænkt, at dette kan løses med en software udvikling af eksisterende touch skærme. Her skal være en funktion, hvor man både kan skrive med en pen, men også have mulighed for, at bladre igennem, hvad andre har skrevet.

Opsummering; udviklingen af vores vision og operative billede:
Vi var fra start meget fokuserede på at gentænke ø-oplevelsen. Forstået på den måde at det har været vigtigt for os at skabe noget som kunne være med til at facilitere en helt ny måde at opleve samsø på. Grundet vores fokus på Samsø som hjertet af Danmark blev vi hurtigt centrerede omkring det affektive, relationelle og stedsintensiverende. Det har således hele tiden været vigtigt for os, at vores design skal give gæster oplevelsen af at dele deres unikke oplevelse af Samsø med andre og på denne måde betydningssætte både deres egen oplevelse samt andres.
Derudover har det også været vigtigt at vores design skal fordre positiv refleksion over det oplevede (stedet, praksisser på stedet, relationer osv.). En refleksion der gerne skulle bero på at gæsten fokusere på positive aspekter ved det pågældende sted og forsøger, at opleve stedet på stedets præmisser frem for, at sammenligne det med andre steder. Altså stedsintensivering ved at opfordre gæsten til at ”være” på det pågældende sted. Det skal være den unikke, intime, affektive oplevelse på stedet der gives videre, skrives ind i stedet og tages med hjem.

Som afsluttende led i denne aflevering, er det naturligt for os at tænke på
næste skridt i vores proces.
Vores arbejde med de to teknikker resulterede i en erkendelse af, at vores fokus nu skal være på karakteristik af brugeren og målgruppe og et større samarbejde med denne målgruppe.
Vi har derfor planlagt en test på Samsø i påsken, hvor vi forventer at møde mange turister, der er repræsentative for den generelle turisme på Samsø. Vi vil i dette møde beskæftigelse os med teknikken participatorisk design, der giver os mulighed for gå endnu mere i dybden med hvem vores bruger er, og hvilke funktioner vores stander skal have i forhold til brugerne.
Det er også relevant for os, at opstille mock uppen på forskellige lokationer, for at teste indholdet af beskeder samt hvorvidt vi ønsker at guide folk hen til standerne eller om der skal være et indbygget overraskelsesmoment.

Vi overvejer, hvordan vi bedst får den relevante viden. Er det ved at lave en workshop eller ved at gå ud i felten endnu en gang, opstille mock uppen og tage den direkte kontakt til brugeren, efter vedkommende har interageret med mock uppen. Alt sammen er vigtige overvejelser i forbindelse med vores fremtidige proces.