Billeder fra Samsøbesøg søndag i påsken

Som tidligere nævnt, tog vi søndag i påsken til Samsø, hvor vi afprøvede vores mock up og fandt potentielle steder som den vil kunne stå.

Her er et par billeder derfra:

3. Aflevering: Overview Map

Eksamensdatoer og info:

Eksamensdatoer og info:

Hver skrive max 12 sider og minimum 11 - resten går til konklusion, indledning og rød tråd.

- 2 juni afleveres

- 29, 30, 31, 1 afsættes til retning og sættes sammen.

- 11 maj 9.00 teoridag

- 4 maj 9.00 mødes og uddele opgave.

Standeren som den skal være

Overvejelser til standeren:

- Standeren skal være spontan- det er en nu og her oplevelse.
- Den skal være mobil, så den kan flyttes rundt på forskellige steder
- Uploading på hjemmesiden? ( Afhænger af hjertestander ideen, endelig brandingperspektiv)
- Lyd i standeren? NEJ!
- Mobiltlf eller ej. NEJ- fordi den mindsker målgruppen og fordi den mindsker oplevelsen på stedet.- og så forbindes den med stress etc istedet for ro og refleksion.
- Skal standeren være placeret andre steder, der så kan kommunikere med samsø? Fx kbh der viser hvad der sker på Samsø i realtime. Er især god i forbindelse med hjerteideen og synliggørelse af Samsø. Det er "drømmen om paradiset- roen"- lysten til at ta til idyllen.
- Hvilket lys i skærmen, kan man tænke den bæredygtig? Lave en fysisk gæstebog, hvor det er data man putter ind eller solceller? Den er ik oplyst med elektrisk lys, men med elektromagnetiske impulser.
- Kamera i standeren er en mulighed? - men INGEN s- kniv. NEJ!

2 Sum up blir standeren altså:

- En touchskærm der er bæredygtig, mobil, synlig, stedsintensiverende og stedsforankret, fælleskabs og refleksionsskabende og eventuelt tilknyttet en hjemmeside samt lavet af kunstnere fra øen! ( Kan dette lade sig gøre? Dette skal vi drøfte med teknikeren)

27 april - Gruppemøde. Hvor er vi nu og hvor skal vi hen?

Så er vi alle hjemvendt fra studieturen og andre former for ferier og vi er nu klar til at genoptage vores projekt. Det er tydeligt for os alle, at vi nu indtræder i den fase, hvor vi virkelig skal make it happen og arbejde igennem med vores projekt.

Vi har gjort os følgende overvejelser omkring fremtiden:

1. Vi skal have lave en overview map, der viser vores projekt fra start til nu og som kan hjælpe os med at reflektere over processen- hvor vi har huller og hvor vi skal hen. Denne indgår også som del i tredje aflevering.

2. Derudover mener vi at det kan være relevant for os at arbejde med strand mappen, for at gøre vores mock up mere konkret. Altså skal vi ud og have bekræftet vores tanker, og se om de materialer vi tænker er realistiske.

3. Vi skal have planlagt præsentationsdagen. Her ønsker vi at præsentere vores produkt ved at opskalere et kort med Samsø, placere standerne, vise hvordan de interagerer etc. Derudover vil vi lave selve mock uppen og afprøve den på folk, så dem der kommer kan se den i brug.

4. Ydermere er vi bevidste om at vi vil afprøve vores mock up på nye steder, med nye former for interfaces. ( Dette vil vi, fordi vi både ved vores sidste mock up afprøvelse og vores samsø besøg fandt ud af, at det er vigtigt at afprøve forskellige måder og se brugerens respons derpå)

5. Derudover skal vi til at planlægge eksamen, men vi mener alle det er vigtigt at færdiggøre vores projekt og processen inden vi kaster os ud i skriveriet, for processen er det der ligger til grund for vores opgave.

Besøg på Samsø

Formålet med vores besøg på Samso var tre ting:
1. At undersøge, hvilke typer turister vi mødte
2. At undersøge mulige punkter at opstille standere
3. At undersøge respons og aktivitet med vores mock up

Vi valgte at tage derover i påsken for derved at møde flest mulige turister i forhold til årstiden.

Søndag d. 12. April tog vi afsted, en dejlig solskinsdag. Først kørte vi lidt rundt og så øen, hvorefter vi gjorde ophold i Nordby og så os omkring. Fandt b.la. et udelt opstilningspunkt ved byens gadekjær.

Derefter kørte vi til Bredby, hvor vi fandt ud til kysten og de store bakker på nordøen. Der var utrolig smukt og travl aktivitet; mange familier var på picnick og flere havde eller var i gang med at trille æg.
Vi stillede standeren op denne gang med en kortere tekst og ingen indledende post its. Vi gik ned af bakkerne mod vandet og observerede på afstand. Desværre skrev ingen på sedlerne. Der var dog utrolig mange henne ved standeren og læse.

Vi har overvejet flere årsager til dette:
- Indledningsteksten var for kort. Vi skal indbyde mere til at skrive med framing eller storytelling.
- Igen ville lægge ud fordi man var bange for at gøre noget forkert eller være de eneste
- Placeringen var for åben, så folk var for udsatte for andre øjne, hvis de skulle skrive.
- Placeringen skulle hellere være et sted man passerer fremfor et sted man opholder sig i længere tid.
- Det sted den skal stå må nodvendigvis indbyde til kontrmplativitet og refleksion, altså være i læ på et smukt udsigtspunkt hvor der er ro.

Vi opnåede desværre ikke at tale med nogle turister om deres oplevelse med standeren, fordi ingen interagerede med den.

Aflevering 2: Fremtidsscenarie, Mock Up og Brugerinvolvering

Denne aflevering fungerer som afslutning på forløbet ’Konfrontation med brugspraksis’ hvorfor den i høj grad er præget af beskrivelser af vores arbejde og refleksioner herover.
I dette forløb har vi således leget med forskellige idéer, konkretiseret og testet med brugere.
Afleveringen første del består af to fremtidsscenarier; først en film som fungerer som visualisering via billeder og lyd og denne følges op af en mere dybdegående fortælling.
Afleveringens anden del fokuserer på beskrivelse og refleksioner over vores realisering af to teknikker; Extreme Characters og Cultural Probes.
Afslutningsvis vil vi præsentere vores mock up, dens funktioner og fremtidig brug af den på Samsø.

Fremtids scenarie

Den mindre dysfunktionelle familien på fire (Anna på 14, Asker på 10, Grethe på 44 og Ole på 46) er stadig på cykelferie, og vi springer nu frem til det tidspunkt i nutidsscenariet hvor familien endeligt er kommet ud at cykle. De cykler som sagt bare rundt på må og få og håber på at møde noget, der både kan fange forældrenes og børnenes interesse. Familien kommer i denne sammenhæng forbi en gammel kirke og beslutter sig for at gøre et stop her. De går en tur rundt om kirken og betragter kirkens arkitektur og det omkringliggende landskab samt kirkegården. Noget som børnene ikke finder videre interessant, hvorfor de i stedet begynder at lege gemmeleg på kirkegården. Dette finder forældrene dog ret så upassende og beder børnene om at være stille og opføre sig anstændigt. Dette resulterer blot i at børnene og især Asker bliver sur og bebrejder forældrene for, at cykelferie og kirker på Samsø er røv kedeligt. Forældrene kan på sin vis godt forstå, at børnene ikke finder kirken videre interessant og hellere vil lege gemmeleg, men de ærgrer sig samtidigt også over ikke at kunne få ro til at se stedet ordentligt og måske lige sætte sig lidt ind i historien bag, så de også ville have noget at fortælle om når de kom hjem.

På vej væk fra kirken finder Asker dog pludseligt en (hjerte) metalstander på pladsen foran kirken. Han kalder resten af familien over til standeren. På standeren kan de læse om og se billeder af andre menneskers, børns såvel som voksnes oplevelser ved kirken. Asker finder hurtigt ud af hvordan han med fingrene let kan trække og bladre rundt i for

skellige menneskers oplevelser på netop dette sted. Han finder også nogle tegninger som andre børn har tegnet ved at bruge fingrene på standerens trykfølsomme skærm.

Efter lidt leg med skærmen finder han en beskrivelse af en oplevelse som en anden dreng har haft ved kirken sammen med hans forældre. Asker kan se at den anden drengs oplevelse fandt sted dagen før og drengen skriver ligeledes, at han hedder Dennis og bor på den samme campingplads som familien. Drengen fortæller også om at der, bag kirken, ligger en sjov legeplads hvor det er rigtigt godt, at lege gemmeleg. Drengen har også tegnet et interimistisk kort, der viser hvor legepladsen befinder sig i forhold til kirken. Asker og Anna begiver sig derfor hurtigt i retning af legepladsen.

Grethe og Ole bliver dog ved (hjerte) standeren og skiftes til at bladre rundt i forskellige menneskers oplevelser på stedet. De falder blandt andet over et andet ægtepars beskrivelse og opfordring til, at tage ned til Kålby Kås og opleve solnedgangen. Ægteparret beretter, i denne sammenhæng, om hvor hyggeligt og romantisk det havde været og at det havde været med til at puste nyt liv i deres ægteskab og følelser for hinanden. Grethe foreslår derfor at de skal gøre det samme en aften inden ferien er slut og Ole synes, at det lyder som en rigtig god ide.

Ole får nu også lov til at bruge standeren og han finder hurtigt frem til, at der findes flere (hjerte) standere på Samsø og at man kan tilmelde sig en sms-service (helt gratis), som gør at man modtager en sms når man er i nærheden af en anden stander. Ole sender derfor en sms til (hjerte) standeren og modtager kort efter en bekræftelse på at de nu er tilmeldt og vil få information næste gang de befinder sig i nærheden af en stander. Ligeledes får han at vide at den nærmeste stander befinder sig ved stranden i Ballen, et sted som de ellers ikke havde tænkt sig at besøge.

Der er efterhånden gået et kvarters tid og Ole og Grethe har læst om flere menneskers oplevelser ved kirken og de har nu også selv fået lyst til at efterlade deres egen oplevelse og spor på stedet. De begynder derfor at tale om og reflektere over hvad de i grunden har set og oplevet ved kirken og begynder faktisk at grine af børnenes gemmeleg og i

grunden sjove kommentar til kirken og Samsø. Herefter skriver de om hvordan deres to ”dejlige børn” fandt standeren og derfor også den skjultelegeplads. Ole tegner helt spontant også et hjerte, som det han ridsede ind i et træ da han og Grethe var unge var nyforelskede; O + G, tegner han og Grethe skyder med fingeren hurtigt en pil igennem hjertet.

Asker og Anna vender nu tilbage fra legepladsen med store smil på læberne og Anna fortæller at hun mødte en lokal pige på legepladsen som hed Lene. Anna og Lene havde snakket rigtigt godt sammen mens Asker var optaget af alle legepladsens udfordringer. Anna havde derfor lovet Lene, da hun ikke kunne huske deres teltplads nummer, at hun ville tegne et kort over campingpladsen og hvor familien lå i telt, så Lene kunne finde hende om aftenen. Asker vil dog også gerne lige berette om hvor fedt det havde været at finde den ”skjulte” legeplads.
Tilslut foreslår Ole at de med hans mobiltelefon skal tage et familie billede foran kirken og sende det til Standeren. Da de har sendt billedet til standeren og med det samme kan se billedet herpå bliver hele familien forundret over hvor glade de i grunden ser ud foran den egentligt ret så smukke kirke på Samsø.

Familien begiver sig herefter meget gladere i retning af Ballen strand med rygsækkene fulde af positive oplevelser og forventninger til deres fortsatte ferie med spændende oplevelser på Samsø. Da de cykler videre føler både Asker, Anna, Grethe og Ole at de nu har en meningsfuld relation til netop dette sted og at de ligeledes har en relation til andre turister men også lokale på Samsø, hvis oplevelser har inspireret dem.

1. Teknik; Extreme Characters
Denne teknik valgte vi at benytte, på et stadie hvor vi havde mange forskellige idéer til, hvad vores stander skal kunne tilbyde. Vi havde svært ved at visualisere en målgruppe og standeren i brug. Vi forsøgte os derfor med at skabe tre forskellige karakterer, som vi forestiller os er underrepræsenteret i Samsøs turisme, men ikke usandsynlige brugere af vores stander. Karaktererne er henholdsvis Historie og Geografi professor Bent Gedebo, forretningsmanden Bein Stagger samt den 5årige pige Isabella.

Under processen med at skabe vores ’Ekstreme Karakterer’ opstod der en masse interessante funktioner og forskellige designmuligheder og vi tillod os at tænke kreativt.
Der var én ting til fælles for vores tre karakterers møde med vores stander: ved hver enkelt interaktion opstod der et refleksions rum. Vi blev derfor bekræftet i, at vi ønsker at fastholde det overordnede formål med standeren – den skal skabe rum for refleksion.
I forhold til den endelige standers funktioner har vi har alle hver især vores favoritter. Vi var derefter spændte på at skabe en mock up, som vi ønskede skulle rumme flere af ovennævnte funktioner, for derved at kunne teste, hvilke funktioner der fungerer i praksis og i forhold til bruger.

Vores Mock Up

Idéen med vores mock up er helt basalt. Folk der passerer den kan enten skrive en sms til vores nummer eller skrive direkte på en post-it. Indholdet skal være det samme: en spontan beskrivelse af ens personlige oplevelse på det pågældende sted.

Den er tænkt som en primitiv stander, der kan intensivere oplevelser af og på steder. Vores redskaber til mock uppen var et rør, en antenne, noget pap, posters, en kuglepen og tape.

Vi har allerede ændringer i tankerne til næste gang.

2. Teknik; Cultural Probes

Den anden teknikker vi valgte at benytte var Cultural probes. Denne benyttes oftest i starten af designprocessen til at få information eller i slutningen af processen for at afprøve ens produkt af. Cultural probes ses i forbindelse med brugerinddragelse og er en teknik, hvormed man kan komme tættere på brugeren og forstå dennes praksisser.

Vi valgte at benytte teknikken Cultural probes i forbindelse med afprøvningen af vores mock up. Stedet for afprøvningen var Risskov og vi havde afsat søndag d. 29/3 til dette, da vi vidste at det ville blive en travl dag i skoven. Dels fordi vejrudsigten lovede solskin og dels fordi det var dagen, hvor vi gik fra vintertid til sommertid og dermed dagen, som mange forbinder med sommerens komme. Vi valgte Risskov som sted til afprøvning, fordi vi mener at mange af skovens besøgene kunne være turister på Samsø, men også fordi folk i skoven på en solskins søndag repræsenterer den brede befolkning.

Vi mødtes tidligt søndag morgen og lavede mock uppen. Da den var færdig gik vi op i Risskov ved en udkigspost og placerede den. Vi valgte bevidst ikke at sætte noget info op om vejen hen til standeren og den info der stod om standeren var meget kort og nøgtern. Dette var bevidst, da vi ønskede at brugerne skulle lege sig frem til svarene. Vores mål var at give brugerne nogle ting og få krav, for at vi derpå kunne se hvorledes de ville bruge den. Endvidere var det også bevidst, at vi ikke valgte, at skrive hvad vi skulle benytte mock uppen til, eftersom vi ønskede, at brugeren ikke tænkte i fremtiden eller lod sig kue af hvem vi var. Målet var nemlig, at de skulle fordybe sig i her og nu situationen og glemme, at de stod ved en pap stander, men i stedet føle at det var autentisk.

Efter at standeren havde stået på det respektive sted i to en halv time, var der ti personer, der havde været henne og skrive på vores små Post-Its om deres oplevelse på stedet. Dette var meget overraskende og man kan delvis mene, at vejret og stedet vi havde placeret den, var skyld i vores positive oplevelse med mock uppen. I den forbindelse blev vi også bevidste om, at det er vigtigt i forhold til det endelige resultat, at standeren altid står placeret korrekt. Hermed ment, at den ikke skal stå i centrum af en plads, så den tager dennes opmærksomhed og identitet, men at den i stedet må være i et hjørne, hvor den er en del af pladsen og samtidig synlig.

Det meste interessante ved vores oplevelse med mock uppen, er at brugerne spejler sig i hinanden. Vi har længe overvejet at inddrage sms services, men vi oplevede at det som folk egentlig ønskede, var blot at skrive en ’her og nu’ beskrivelse. Da vi sad og observerede brugen af mock uppen var det tydeligt, at folk gik hen til den, læste de andres sedler, så ud på udsigten, for derefter at skrive deres egen beskrivelse. Altså har vi konkluderet at vi må være opmærksomme på, at fællesskaber og det at indskrive sig i et sted, for at vise andre at man har været der, er ekstrem vigtigt.

Med Cultural Probes teknikken lærte vi, at vi skal arbejde mere med placeringen af standeren samt udseendet af den, men vigtigst af alt at vi skal arbejde med det fællesskabet der opstår når man skriver noget andre kan læse, om et sted på det sted. Vi har videre tænkt, at dette kan løses med en software udvikling af eksisterende touch skærme. Her skal være en funktion, hvor man både kan skrive med en pen, men også have mulighed for, at bladre igennem, hvad andre har skrevet.

Opsummering; udviklingen af vores vision og operative billede:
Vi var fra start meget fokuserede på at gentænke ø-oplevelsen. Forstået på den måde at det har været vigtigt for os at skabe noget som kunne være med til at facilitere en helt ny måde at opleve samsø på. Grundet vores fokus på Samsø som hjertet af Danmark blev vi hurtigt centrerede omkring det affektive, relationelle og stedsintensiverende. Det har således hele tiden været vigtigt for os, at vores design skal give gæster oplevelsen af at dele deres unikke oplevelse af Samsø med andre og på denne måde betydningssætte både deres egen oplevelse samt andres.
Derudover har det også været vigtigt at vores design skal fordre positiv refleksion over det oplevede (stedet, praksisser på stedet, relationer osv.). En refleksion der gerne skulle bero på at gæsten fokusere på positive aspekter ved det pågældende sted og forsøger, at opleve stedet på stedets præmisser frem for, at sammenligne det med andre steder. Altså stedsintensivering ved at opfordre gæsten til at ”være” på det pågældende sted. Det skal være den unikke, intime, affektive oplevelse på stedet der gives videre, skrives ind i stedet og tages med hjem.

Som afsluttende led i denne aflevering, er det naturligt for os at tænke på
næste skridt i vores proces.
Vores arbejde med de to teknikker resulterede i en erkendelse af, at vores fokus nu skal være på karakteristik af brugeren og målgruppe og et større samarbejde med denne målgruppe.
Vi har derfor planlagt en test på Samsø i påsken, hvor vi forventer at møde mange turister, der er repræsentative for den generelle turisme på Samsø. Vi vil i dette møde beskæftigelse os med teknikken participatorisk design, der giver os mulighed for gå endnu mere i dybden med hvem vores bruger er, og hvilke funktioner vores stander skal have i forhold til brugerne.
Det er også relevant for os, at opstille mock uppen på forskellige lokationer, for at teste indholdet af beskeder samt hvorvidt vi ønsker at guide folk hen til standerne eller om der skal være et indbygget overraskelsesmoment.

Vi overvejer, hvordan vi bedst får den relevante viden. Er det ved at lave en workshop eller ved at gå ud i felten endnu en gang, opstille mock uppen og tage den direkte kontakt til brugeren, efter vedkommende har interageret med mock uppen. Alt sammen er vigtige overvejelser i forbindelse med vores fremtidige proces.

Siden sidst og hvad nu

Feedback fra holdet:

* Brug branding strategi som overordnet ramme; hjertet af Danmark som rød tråd til, hvad

man skal skrive i Heart Beats’ene – man skal skrive med hjertet, emotionelle oplevelser.

* Evt. Samarbejde med Visit Denmark – Samsø som den første til denne unikke oplevelse.

Mulighed for udvidelse til andre byer og turist steder.

Hvad nu:

* Vi skal nu tænke i fremtidsscenarie: vores produkt som del af Samsø oplevelsen.

- Som tegneserie eller?

* For at få konkrete oplysninger om Samsø turisme, er der sendt en mail til Gitte ved

Destination Samsø d. 26.3.; turistmængde, hvor og hvor meget bevæger de sig rundt,

aldersfordeling.

* Vores mock up’er;

Mock up 1

Som basis en pæl med påsat skilt:
”Skriv i Risskov’s online gæstebog: send en sms med din personlige oplevelse til …….”

Cylinderen kan være et pap rør til at poste plakater osv. fra Post Danmark, 7 x 54cm, pris: 20 – 75kr. Den kan spraymales med sølv maling fra Harald Nyborg, pris 25kr. Teksten printes ud, lamineres og sømmes på en plade, der monteres på cylinderen. Den færdige stander graves en smule ned i jorden.

Mock up 2

Sølv cylinderen monteres i stedet for pladen med lamineret tekst, en plade med et fast monteret hæfte – en fysisk gæstebog: ”Skriv en hilsen i Risskovs gæstebog”
Workshoppen i skoven overvåges af os og optages på video.

Referat fra Teknikmøde 24/3-09

Vi vil benytte følgende teknikker til at hjælpe os i processen mod skabelsen af en prototype. Endvidere kan det benyttes til at legitimere hvorfor vi gør som vi vil.

Åben eller lukket design:

- Finde ud af om det skal være åbent eller lukket?
- Først teste de åbne ide og derpå den lukkede.


De to teknikker vi beskæftiger os med- og hvorledes:

Dato for afprøvning: 29.03.09 kl 10.00

Cultural probes teknikken:

- Teste standeren og se hvad folk siger til den. Vi laver denne teknik på et spot i Risskoven. Vi tager hver især ting med, der kan benyttes til at bygge en stander. Derefter stiller vi den forskellige steder, hvor det er oplagt- for at se hvordan folk vil tage imod den.
- Standeren skal prøves på to måder: 1. Som en stander, hvor folk rater deres oplevelse via mobiltelefonen.
- 2. Standeren, hvor der ligger en bog, så de skriver deres direkte oplevelse.


Extreme Characters: Snakke med de folk vi kender, der har været på Samsø- og prøve at få dem ind i de forskellige roller. Målet er at se Samsø ud fra forskellige vinkler, for at få hjælp til at finde den rette målgruppe.

1. Hvorfor tog I til Samsø? Og hvor længe skulle I være der og hvad være den primære hensigt med besøget.
2. Hvilken type turist var I- cykel, bil?
3. Hvordan kom I rundt på øen?
4. Var Jeres tur planlagt hjemmefra eller tog I den mere spontant?
5. Hvilke steder besøgt I? Hvordan de var? Levede de op til Jeres forventninger?
6. Hvordan vil I mene et besøg på de steder vil kunne være bedre?
7. Snakkede I med andre om Jeres oplevelser af stedet?

Herefter præsentere et scenarie for dem og sætte vores projekt ind i den kontekst. Forklare dem en af vores muligheder og høre, hvad de vil gøre i en sådan situation?

De teknikker vi vil benytte og plan for næste møde

Vi har frem til, at vi vil benytte følgende teknikker:

- Cultural Probes

- Extreme characters

På næste møde vil vi opsætte nogle specifikke planer for, hvordan teknikkerne udføres. Derudover vil vi snakke med teknikeren Michael om, hvor meget udvikling og hvilke omkostninger der skal til, for at vores projekt kan realiseres.

Anden brainstorm på det produkt vi skal skabe

Stikord til vores produkt:

- Det skal være gratis at sende sms og billeder ind, altså gratis at lave evalueringer.

- Der er censur, men ytringsfrihed.

- Der er en klar framing, som folk må acceptere.

- Rustfri stål.

- Hver stander har et nummer man sender sms til.

- Evalueringer kan kun læses på hjemmesiden. 

- Evt. forskellige lokale kunstnere, der skal designe de forskellige standere.

- Evt. skal standeren kunne sende signal om at brugeren befinder sig i nærheden.

- Standeren kan fungere på tre måder: Enten som en art turistguide, hvor Mman signer ind på siden og accepterer, at man får signaler når man er i nærheden af et turiststed. 2. Standeren fungerer som et middel til at evaluere øens turistattraktioner. 3. Begge dele

Brainstorm på det produkt vi skal skabe

Ord, der passer på det produkt vi vil skabe:

Stedsintensivering: Åbne op for at se unikke steder på Samsø på nye, mere meningsfulde måder.

Ruter: Erfare steder med kroppen. Gennem ens kropslige appropriering erfarer man øen og skaber nye ruter.

Indskrive sig i steder: Reflektere over det pågældende sted, tager stilling til det, rater det. Turisten går fra at være beskuer til at være en art medskaber af stedet. Afsenderen af de forskellige turiststeder er nu tvunget til at indtænke brugeren og forholde sig til denne.

Relationering: Skabe relationer mellem turist og turister, turister og steder, steder og steder.

Mobilitet: Man kan kun rate det sted standeren står, men den kan flyttes. Den tager ikke kun de populære steder, men kan rumme hele øen. Den potenserer steder istedet for sig selv.

Platform: Den er en platform for turisme og steder.

Sethed: Den giver turisten en form for "15 minutes of fame", fordi ens holdninger/ meninger pludselig ses for andre.

Elitært vs. åbent: På en gang åbent for alle og elitært/lukket, fordi det er et projekt, hvor man skal finde stederne, for at indskrive sig i dem.

Afsenderniveau: Et redskab til at evaluere samsøs turisme og konkrete steder.

Realtid: Et redskab, der tager udgangspunkt i realtid/nutiden/selve oplevelsen i stedet for forestillingen om oplevelsen. Altså en måde at få en direkte mening om tingene. En måde at skabe et nutidsscenarie.

Evaluere: Udover et redskab, hvormed turistforeningen kan gøre opmærksom på steder, er det også en måde for de forskellige turistattraktioner at evaluere hvad de har gang i.

Forpligter til handling: Det er en ting, der forpligter til handling og for

bedring og en ting, der skaber skel ml. hvem, der vil være del af det nye/ gode og dem der ik vil forholde sig til tiden.

Relevans (nutiden): Sætter brugeren i centrum og brugerens holdninger i centrum.

Personlig: Det er en gæstebog, hvor man skriver sin personlige mening.

Spontant/flygtigt: Det er en kort, men intens affære.

Billeder af lignende standere, som dog ikke tjener det samme formål som vores, men alligevel illustrer dele af vores operative billede:

Resume fra dagens møde:

Møde næste uge, når teknikeren kan Michael.
Lektie: Vælg to teknikker til næste gang (evt. Cultural Probes og ?)
Næste gang skal vi således tale om teknikken med Michael, samt komme nærmere ind på, hvordan vi tester idéerne.
Målgruppe:
Turister og besøgende der er på Samsø for især at opleve øens natur. Det er således mere konkret cykel turister og besøgende der ikke blot har til hensigt at opholde sig på et sted, men dem som kommer for at opleve hele Samsø. En af hovedårsagerne til at vi har valgt turister som vores primære målgruppe er, at vi er blevet bekendt med at ny-tilflyttere ofte er personer som tidligere har besøgt øen som turister. 

Nutidsscenarie:
En familie er på cykeltur på Samsø. Familien består af fire: en hjemmegående mor på 35, som har planlagt turen nøje hjemmefra, to børn: en pige på 14 og en dreng på 12, samt faderen, en travl karrieremand, advokat. Familien er sjældent sammen og nu skal familien endelig på ferie sammen over påsken.
De er kørt af sted til Samsø i deres Volvo stationcar, med cykler på taget af deres og deres golden retriever Lucky bagi.

Moderen har brugt lang tid på at planlægge turen, fordi der er krise i parforholdet og hun håber denne tur kan skabe nærhed mellem hende og hendes mand og familien generelt.
Familien har lejet en campingvogn, for at teste om campinglivet kan være noget for dem.
Efter en dag med at falde på plads, få pakket ud og en del skænderier pga. den trange plads, er familien nu taget af sted på en spontan cykeltur for at få lidt luft. Alle brochurer og kort har de efterladt i campingvognen, og de kører derfor bare rundt på må og få. De kommer forbi en kirke og et glaspusteri, hvilke ikke giver den store oplevelse. Børnene begynder at kede sig, og kommer i dårligt humør. Det dårlige humør smitter på forældrene og turen kulminerer med, at de kører tilbage til campingpladsen.

(Hjerte) Standeren:

Vi har diskuteret flere elementer af, hvad formål med standeren skal være.

Tre elementer:
Rating; tilmelde sig sms om at man er i nærheden af stander. Ved standeren vurderer man stedet via sms. Standeren er et redskab for turistbureauet for at måle tilfredshed og muligheder for at gøre noget bedre.

Gæstebog; standerne er anonyme, dukker bare op ved steder hvor cykelturister kommer af sig selv. Standerne vækker nysgerrighed, og når man står ved dem læser man en instruktion: ’Send din personlige oplevelse af dette sted til Samsøs online Gæstebog via dette nr’. Turisten opfordres til spontan refleksion. Er ikke et redskab for destination Samsø men mere en st

edsintensiverende funktion for den enkelte. På hjemmesiden kan andre læse om oplevelserne, og få lyst til at rejse til samsø – stedet for personlige oplevelser.

Guide: mobil stander, kort over hvor standerne er placeret og/eller tilmelding af sms-service, hvor man pejles til en stander nær én, hvorved der dannes et element af skattejagt. Der skal vækkes en nysgerrighed efter at finde andre standere, men samtidig skal man aflægge en personlig refleksion ved den pågældende stander. Der kan evt. Hintes til ved en stander, hvor den stander der er nærmeste ved er. Dette vil forudsætte at man medbringer et kort eller kompas, hvorved det spontane forsvinder. Oplevelsen bliver præget af en guidet tur, som er en lukket oplevelse.

Vi vil gerne forene de to sidste, men hvordan kan man både være i nuet/reflektere og samtidig være på vej til den næste stander uden at være del af en rute?

Mål:
Vi vil skabe en stedsintensiverende oplevelse, men ikke alle interessepunkter/lokationer for standere skal være steder for refleksion, - man kan ikke tvinge refleksion frem. Nogle af standerne står på specielle lokationer, f.eks. et nyudspringet træ eller et godt sted at bade, imens andre er ’narre’ steder, som måske vil give nogle en speciel oplevelse (som de troede var meningen) andre vil føle sig snydt osv.. Andre igen står ved oplagte turist punkter, hvor man kommer alligevel. Disse benyttes også af uindviede, fordi de er nemme at betjene.

Der kan indtænkes elementer af skattejagt/urban gaming, men formen skal være fri, åben og frivillig, men vægge nysgerrighed. Man skal tilmelde sig, men standerne i sig selv skal stadig være åbne for brug af uindviede.

Der skal være mange standere og på forskellige lokationer, så der pludselig ikke står for mange turister ved hvert interessepunkt. Derved hindres den personlige erfaring og muighed for refleksion.

Nogle standere må nødvendigvis være mobile, hvis de f.eks. står ved årstidsbestemte interessepunkter. Dette forudsætter at én eller flere personer administrerer, hvilke punkter der har interesse hvornår, opdaterer sms’er/lokationer på kort samt flytter standerne fysisk.
Man skal ikke ved alle lokationer vide på forhånd, hvad der er af interesse på netop dette sted. Udbyderen skal ikke definere hvad der er specielt, men turisten skal derimod selv appropriere stedet, tilegne det mening, og dermed udfordres. Dermed opnås den største meningsdannende oplevelse.

Standeren har mange funktioner, men disse er en forudsætning for dens dynamik, nysgerrighed og interesse. Oplevelsen går død, hvis der ikke er en vis diversitet.
Standernes udtryk er generelt: ’Ta’ herhen, for her er måske et specielt sted for dig’

Praksis:
Påhjemmesiden introduceres man for denne turist praksis. Man enten tilmelder sig en sms-service eller ser på et kort hvor standerne er placeret. Eller begge dele.

- Man får en sms med ukendte og kendte steder, så tæt på, at man kan se et pejlemærke.
’Gå hen til det høje træ, (og se hvad der sker)’ – en vejbeskrivelse.

Mock up:

     Tekst på standeren: Skriv i Samsøs online gæstebog: 

     send en SMS til 61704328.

     Original i rustfrit stål eller aluminium
     Mock up i Flamingo el. Lig

Test
- Enten en lukket test af en færdig idé med virkelighedsnær mock up eller en åben test med ufærdig mock up og udefineret koncept.

Test af lukket idé:
- Vi forestiller os at testen foregår i en skov
- Vi kan opstille en primitiv stander eller søjle, hvor vi skriver ’Skriv en hilsen i skovens online gæstebog til dette nummer:…’
- Vi kan opstille en fysisk gæstebog, med chance for at den forsvinder.
- Det kunne være en idé at observere, som fluen på væggen, hvordan folk interagerer med opstillingen.

Test af åben idé:
- Opstilling i skov
- En udvalgt gruppe, evt. Folk vi kender der har været på Samsø
- De sættes ind i scenariet, cykelferie på Samsø
- Der står en metalcylinder, men de får ikke forklaret dens funktion
- De får udleveret redskaber i form af papir, toucher, modellervoks, mobil

Reviderede oplysninger om Samsø

Efter korrespondance med Mette Løkke er herunder fakta fra nye undersøgelser om Samsø samt respons på vores blog:

Demografi og beskæftigelse:
Hvilken vækst er faldet ??. Og hvorfor denne periode 1995 - 2001. Der findes nyere tal . hvorfor ikke tage disse med. De er tilgængelige dels i Erhvervsudviklingsplan for samsø 2007- 2013, samt Danmarks statistikbank. Tal vedr død og fødsel er også faktuelt forkerte. Både antallet af døde og fødte er noget højere. Det er nettofødselsunderskudet der er på ca. 40 stk. pr. år.

Det kan ikke siges at det er specielt tilflytterne der har ingen eller kort uddannelse. Men det er rigtigt at uddannelsesgraden er mindre end landsgennemsnittet. ( Dog naturligt, da statsadministration/ regionadministration og større virksomheder, der har mange ansatte med lange uddannelser , oftest er situeret i større byer ) Igen kan Statistikbanken med fordel konsulteres. Her kan trækkes statistik vedr. uddannelse, erhvervsfordeling og meget andet. Samsø er en selvstændig kommune og derfor er der god mulighed for at trække tal og lave sammenligninger med andre kommuner.

Unge - tilbud og tilstand:
Se www.samso-tilflytterguide.dk og www.samsoliv.dk vedr. faktuelle tilbud til børn og unge.

Der er 2 friskoler og 1 folkeskole. 2 efterskoler ( der kun optager børn der ikke er bosiddende på samsø ) + højskole og VUC + aftenskole. + musikskole + sport + ungdomsklub + juniorklub + tweenklub.

Vi har som sådan ingen videregående uddannelser . Dog er det muligt at finde en læreplads. Det er muligt på VUC at tagen en HF eksamen. Fuld eksamen vil dog tage tre år, da ikke alle fag er udbudt hvert år. Som regel flytter de unge hjemmefra efter 10. klasse ( 9.kl. ) og begynder en ungdomsuddannelse udenøs. Mange på kostgymnasier. ( der er hjemmeside vedr. kostgymn.) Der er ca. tolv i Danmark. De mest brugte af unge fra samsø er Grenå, Viborg og Sorø i øjeblikket. Herudover vælges der også løsninger, hvor man bor i lejlighed og dermed selv skal sørge for mad m.m.
Alle unge fra Samsø påbegynder en ungdomsuddannelse. Gennemførselsraten er ca. 70 % . Gennemsnit for Region Midtjylland er 75% .

Der flytter i gennemsnit ca. 250 personer til Samsø om året, hvilket vil sige at ca. 8 % af vores befolkning er nytilflyttere. Hertil kommer et antal indvandrer . Der flytter i gennemsnit lidt færre fra øen. Ca 40 % af fraflytterne er unge mellem 16 og 20 år. Samsø er som resten af Danmark en del af en moderne og mobil verden. Det vil sige at man i gennem et livsforløb skifter job og bolig flere gange, Jobskifte når man bor og arbejder på Samsø medfører tit at det også er nødvendigt at flytte.

Ca 50 % af tilflytterne har en tilknytning til Samsø gennem familie,eller kommer fra Samsø. Ca. 50 % har ingen anden kendskab til samsø end gennem ferieophold.
Samske unge er vel som unge andre steder. Når job og karriere påbegyndes efter endt uddannelse afhænger bosted af dels af jobmuligheder og dels af partner/samlevers ønsker til job og bosted. Uanset hvor man kommer fra, tænker jeg, at man ikke som det første tænker på at vende tilbage til sit fødested. Men hvis i på holdet laver en sådan undersøgelse af hvor mange af jer der gerne vil tage første job i sin fødeby, hører jeg gerne om det. Samsø overordnede politik vedr. bosætning er således heller ikke målrettet tilbageflyttere, men at forsøge at tage godt i mod alle som har lyst til at bo her, uanset tilknytningskriterie.

Transport:
Fra Påske ny færge: overfartstid 50 min. afgår hver anden time. fra Hov, Jylland. Færge til sjælland 2 til 3 til 4 gange om dagen alt efter sæson. overfartstid 1 time 50 min. Ca. 60 % af sommerhusejerne er sjællændere. Det er således væsentlig for Samsø at have direkte adgang til såvel Jylland som Sjælland.

Branding af Samsø.
I gør jer nogle rigtig gode overvejelser vedr. www.samsoeturist.dk . Hjemmesiden trænger til fornyelse m.m. Så det kunne være en god ide at arbejde videre med det mere fokuseret.

I nævner også en række gode turistopleveser, som I gerne vil se nærmere på. Med hensyn til kontakt til de enkelte steder, vil jeg foreslå, at I blot ringer og præsenterer jer og jeres projekt. De fleste vil gerne afsætte tid til jer. Jeg kan se at I også gerne vil snakke med nogle herboende unge. Det er selvfølgelig en fin ide, men jeg kan umiddelbart ikke se sammenhæng og der vil være risiko for at jeres opgave kommer ud af fokus, såfremt I både vil være turistvendte ( rebranding Samsø ) og vil se nærmere på ungdomslivet på Samsø. Jeg tænke at I vil få en bedre opgave og lettere ved at stille visioner, hvis i bruger tid på de oplevelser som turister kan få på Samsø og så sætter det i relief til hjemmeside, Hvem vil synes at Samsø er dejlig/sjov som feriested. Og hvordan skal en turisthjemmeside så henvende sig for at formidle dette, så vi får flere turister og dem som kommer er glade for deres ferie når de tager hjem.

1. Aflevering

Den eksisterende kontekst - hvad vi ved om Samsø
Vores første og umiddelbare indtryk af Samsø var kartofler, cykelture og natur.
Vi har sidenhen undersøgt lidt nærmere, hvem der bor på Samsø, hvordan man kommer dertil og hvad der er af tilbud. Herunder en opsummering af, hvad vi har fundet ud af.
Øen er ca. 112 kvadratkilometer, er en vedvarende energi-ø med 4500 indbyggere. Der er bl.a. et Kulturhus, Rockhotel, Biograf, Energiakademi og fantastisk natur. Der er stor fokus på bæredygtighed og økologi.

Demografi og beskæftigelse

Øens fremtid er kritisk, idet beboertallet er nedadgående. Fra 1995 - 2001 er væksten faldet med 14%. Der dør hvert år ca. 40 samsinger, imens der kun fødes 20.De fleste tilflyttere har ingen eller en kortvarig uddannelse og den sociale fordeling er generelt baseret på beboere med en lav og mellemlav indkomst og folkepensionister, hvoraf folkepensionister udgør næsten 35%. Kun 3,5% har en videregående uddannelse.

Unge - tilbud og tilstand

Der er en efterskole, VUC og en højskole med 66 pladser. Den eneste videregående uddannelse er seminariet. Udfra oplysninger på kommunens hjemmeside, har vi regnet frem til, at der er ca. 204 unge i alderen 18-25, eller 5%.

Det er tydeligt, at de der flytter fra Samsø er unge, som søger ind på uddannelser, og efter endt uddannelse, kommer meget få tilbage til øen pga. manglende jobtilbud.

Transport

Bus nr 103 går fra Århus hver anden time. Busbillet koster 45 kr og færgen koster ca. 88 kr.

Branding af Samsø

Vi har især været optaget af markedsføringen af Samsø, med udgangspunkt i deres webside, www.samsoeturist.dk.
Indtrykket herfra har givet os inspiration til at gribe fat i en re-branding af Samsø. Websiden er nemlig rodet, idet menuen er uden struktur og henvender sig til både borgere, turister og erhvervsfolk.

Der er for mange menupunkter, og for turisten er der intet klart overblik over, hvad man kan forvente af et besøg på Samsø.

Nutidsscenarie
Med udgangspunkt i websiden har vi illustreret et scenarie: en potentiel Samsø-turist surfer på websiden, men overvældes af de forskellige tilbud og det manglende overblik og tiltrækkes i stedet for af et besøg på Bornholm pga. denne ø's vellykkede hjemmeside og branding.

1. Scene
En familie søger på nettet efter et godt sommerferiemål. Familien besøger sasmoeturist.dk fordi den har en idé om, at det er en naturrig ø, med godt vejr og er nysgerrige omkring, hvad der er af tilbud.

2. Scene
Familien bliver forvirrede da de besøger samsø websiden – der er for mange tilbud og den henvender sig til for mange interessenter.3. Scene
Familien kommer i tanker om en anden dansk ø, Bornholm, og går ind på dennes webside. Her tryllebindes familien af de overskuelige og tiltrækkende tilbud, og glemmer hurtigt Samsø.

Fremtidsscenarie og vision - Tre fokuspunkter/tematikker

Synliggørelse: Samsø fremstår som en ud af mange øer og differencierer sig ikke fra de andre øer. Et slogan som "Saftsuseme" er ikke noget, der lokker turister eller nye tilflyttere til, istedet skaber det forvirring omkring øen. Derfor mener vi, at der må skabes et nyt brand omkring Samsø, der kan gøre opmærksom på øen.

Re-branding: Som det forekommer ud af vores nutidsscenarie, ser vi diverse Samsø hjemmesider som meget forvirrende og svære at navigere rundt i. Derfor vil vi gerne, med udgangspunkt i samsoturist.dk skabe et nemmere overblik for turisten, således, at vedkommende nemt kan navigere rundt på siden via relevante kategorier.

Brugerinddragelse: Hjemmesiden skal på en måde interagere med virkeligheden. Hermed ment, at vi vil gerne skabe et projekt, der inddrager bruger i oplevelsen af Samsø. Brugerne skal have mulighed for at indskrive sig i øen og vidergive de oplevelser, vedkommende har dyrket.

Altså ønsker vi, at inkorporere synlighed, rebranding og brugerinddragelse i den oplevelse vi skaber.

Næste skridt

Visionerne udspringer af det, vi ser som væsentlige interessepunkter på Samsø, anført nedenfor.

Næste skridt er at se nærmere på de enkelte steder, for derefter at udvælge dem vi finder mest relevante for vores videre arbejde:

- Ballen havn en sommeraften med middag på Skipperly
- De store bakker på Nordøen
- Samsøs ”grenen”- bare uden sand
- Ballebjerg på Nordøen
- Rundflyvning ved flyvepladsen i Stauns
- Seaside golfbane
- En spændende tur i verdens største labyrint. Samsø Labyrinten er en skovlabyrint med over fem kilometer stier og indbyggede overraskelser for hele familien.
- Samsø Put & Take ved Brundby
- I adventure- og oplevelsescentret Samsø Outdoor i Vesterløkken er der mulighed for at prøve sine egne grænser af med klatring, paintball, forhindringsløb, og mange andre udfordrende aktiviteter.
- Stensbjerggård Aktiv Ferie. Har danmarks største multiaktivitetscenter, hvor aktiviteter som fodboldgolf, mountainbikebane og 3D-bueskydning tilbydes side om side med et udendørs "badeland" indrettet i gårdens tidligere gylletank!
- Fra Ballen og Langør Havne er der i sommersæsonen natursejladser, blandt andet til Bosserne. Det er et langstrakt, lavt sten- og sandrev, hvor de spættede sæler ligger og soler sig.
- Samsø Museum

Praktiske oplysninger

Fast mødedag fra nu af: Hver onsdag efter undervisning

Samsøbesøg: D. 15 marts. Aftale møde med Simone etc. dertil

- Cille

fokusgruppe

Jeg har nu snakket med Simone og hende og et par venner er klar på et interview og vil også gerne vise os øen rundt. Derudover er hun lærervikar på en folkeskole derover, hvor vi også kan få lov at interviewe et par elever fra 10 klasse. Så er vi vist kommet ret godt omkring de unge derover.

God søndag.

-Cille

Referat fra torsdag og lidt tanker

Torsdag mødte vi op til undervisning i Designprojekt, hvor de første tre kvarter gik med et oplæg fra Ditte. Her fokuserede hun meget på Vision, operationelle billeder og specifikation.

Ved vision pegede hun på, at vi snarligt skal kredse os ind på hvor vi vil hen med dette projekt og indenfor hvilken vision. Ydermere pointerede hun, at det er muligt at have flere visioner. Ved de operationelle billeder gjorde hun opmærksom på, at de visioner vi har vil skabe nogle konkrete billeder i hovedet på os og dem skal vi prøve at få ud, så de andre i gruppen forstår os. Dette kan vi gøre ved at tegne dem, finde billeder eller andet. Altså kan man mene, at vi gennem de operationelle billeder bygger bro til vores vision, for at kunne gøre det mere specifikt for andre at følge hvad vi tænker og føler.

Endvidere pegede hun på, at der gerne må ske noget handling og vi skal passe på ikke at researche for meget. Stik i mod entrepreneurship tanken fra sidste år om at dyrke processen og gruppedynamikken samt kreativitetstabuet, skal vi nu bare ud og igang. Dette må vi gøre gennem feltstudiets tankegang, hvor vi må ud og finde nogle informanter, de rkan hjælpe os i gang. I dne forbindelse pegede hun også på, at vi skal passe på ikke at sidde og fingrnusse for meget, men bare gå i gang og finde relevante folk, der kan give os en hurtig og brugbar viden, så vi kan få skabt nogle visioner.

Efter undervisningen satte vi os sammen og skulle snakke visioner og operationelle billeder, men dette var ret svært, for hvordan kan man skabe visioner på noget man ikke har kendskab til? Det er som om, at undervisningen lige er et skridt for langt inde og det muligvis er værd at dvæle ved lige at gøre noget research om øen. Derfor har vi valgt stadig, at holde ved vores lektier til gruppemødet hos Lene tirsdag, hvorpå vi så kan gå i gang med visioner.

Skulle man dog hurtig opstille nogle visioner der har været snakket om, har det været indenfor området ung, turisme, digitalisering. Indenfor disse ord har vi snakket om, at det kunne være smart at lave noget med surfing, da Samsø er den eneste danske ø, hvor der året rundt er vind til at surfe og hvor man kan surfe overalt på øen. I den forbindelse vil man også kunne indrage teknologien til at lave et kort, hvor surfere og andre i det miljø kan udnytte det. Derudover har vi også snakket om at lave et projekt li unlike, for turister der benytter øen- og for at fremme de mange initiativer på øen. Mere herom senere, når vi ved lidt mere- og alle fire er samlet og kan snakke alt.

Måske det også kunne være fornuftigt, at vi alle fire overvejede visioner og operationelle billeder til tirsdag, det kunne være vi så kunne finde en samlet?

Nå men god lørdag til jer alle.

Etno Jam

Vi lavede også en anden øvelse i undervisningen i dag; Etno Jam, et spil som kan være en hjælp til at visualisere og tilrettelægge en proces.

Øvelse fra undervisning

Herunder udførelsen af øvelse fra undervisning; blomsten. Det er en model der kan bruges til at finde interessenter til etnografiske undersøgelser. Bladene på blomsten udfyldes med interessenter. Jeg har dog ikke tegnet en blomst, bare ridset op.

Almindelige borgereButiksejereSkoleeleverGalleriejere
Taxi chauffører
SkolelærerPostbudLandmandUnge par
Turister
BorgmesterØkonomi minister
Lokale medier
Tilflyttere
Gamle SamsingerSkovfoged
Region Midt
Brugsuddeleren
Kommunen
Rederiet

2. Gruppemøde

Herunder et referat af Cille og Lenes gruppemøde d. 10.2. med opgavefordeling.

Vi skal tage udgangspunkt i, hvad der er på øen

Give øen et ansigt udadtil, eks. bekvemmelighed via elektronisk fremsyn;
- et interaktivt kort, med pop up beskrivelser af forskellige udbud
- sms service der informerer om forskellige arrangementer
- finde de forskellige foregangsmænd for aktiviteter på øen

I dag og nærmeste fremtid: Fordeling af hvem gør hvad


Research;
Der laves grundig research via nedenstående punkter. Materialet gennemgåes og samles til næste gruppe møde: d. Tirsdag 17. efter undervisning hos Lene.

Dér skal vi også finde en dato for et besøg på Samsø, så tjek kalenderen inden da.

Blog konto på blogger.com:
Blogadressen: www.samsopony.blogspot.com

Kode: Cecilie2
Brugernavn: cillevv@hotmail.com

______
Stefan:

Hvad er der af tilbud? - Samling af trådene, antal restauranter, B&B osv?

Prisniveauer, hvad koster det at bo der

Hvordan er transportmuligheder på øen og til øen, hvordan kommer man dertil?

Hvem skal vi tale med når vi kommer?

_____
Lene:

Hvilke tilbud er der til unge, hvad laver de, uddannelsesmuligheder?

Hvordan er demografi, aldersfordelinger (flygter unge derfra efter gym, eller kommer de tilbage - er der mulighed for at lokke dem tilbage til øen efter uddannelse

Hvor mange tilflyttere? - nye beboere? Er øens fremtid kritisk, beboertal nedadgående?

Hvordan er tilbud ikke udnyttet?

______
Dennis:

Hvordan er tilbud ikke udnyttet?

Hvilke tilbud mangler, kunne tænkes?

Hvilke images kunne forestilles?

Hvad findes der af unique selling points - hvad kan øen som ingen andre kan (udover de første nye kartofler) - f.eks. selvforsynende af naturenergi

_____
Cille:

Hvilke tilbud mangler, kunne tænkes?

Hvilke målgrupper sigtes der mod?

Hvem kommer i realiteten?

Hvornår kan vi tage afsted, hvordan leje af bil/transport, overnatning?

Lige lidt oplysninger om gruppen:

Lene Vester: 61704328 / lenevester@gmail.com

Dennis Bullen: 60779324/ dennisbullen@hotmail.com

Stefan Schmidt: 22323012/ schmidti007@hotmail.com

Cecilie Veje: 40902592/ Cillevv@hotmail.com

1. Gruppemøde

Herunder et referat af, hvad Dennis og Lene talte om på det første gruppemøde.

Samsø revisited
- by Dennis Bullen og Lene Vester

- Markedsføringsbureau - står for promovering af et samlet udtryk. Vi kunne gøre noget lignende, skabe et samlet udtryk, ved at genskabe Samsø brandet og tydeliggøre/definere de enkelte virksomheders identitet.

- Hvem er segmentet - væsentligt i forhold til, hvis vi skal lave en pakkeløsning af oplevelser. Vi må tage udgangspunkt i det der er og gerne forbinde små virksomheder til en stærkere enhed - sammensætning afhængig af segment.

- Vi tænker i Re-branding, nye styrker udover kartofler, f.eks. golf. Kan evt. sigte mod en overklasse, som det nye Bath, rekreations-ø.

- Væk med discount, brug ikke 'billig' i forbindelse med pakkerejse.

- Der satses meget på turisme. Hvis landbrug skal inddrages skal det gøres til en speciel oplevelse, eller droppes helt - det spiller ikke sammen med luksusophold.

- Muligheder for ekstremsport? i forhold til at gøre det til en moderne, ung og sexet ø.

- Hjemmesiden giver indtryk af lidt gammeldags udtryk, det er lidt tungt med megen tekst, ærekær - glad for deres ø og man kan fornemme en energi bag. Der ønskes en forandring men mangler middel til at opnå dette.

- Slogan kunne være mere internationalt eller kraftfuldt, meningsgivende

- Indholdet på en evt. ny hjemmeside skal være enkelt, let og med mange billeder og mindre tekst. Indholdet skal beskrive kun 4 - 5 forskellige tilbud, som har hver deres identitet, men samlet giver et bestemt, enkelt og letfordøjeligt udtryk, der taler til ét segment.
Eksempelvis: golf, badeferie/natur, alternativ energi, extreme sport => rekreation for unge.

- Befolkning skal kunne leve op til det fremsatte image - stedsappropriering. Tage udgangspunkt i det, der er. Det vil være nødvendigt med et besøg hurtigst muligt for at danne os et indtryk af mulighederne.

- Vi kan evt. bruge de forskellige udtalelser der er lagt på Samsø hjemesiden, under 'For Erhvervslivet' -> 'Hvad mener du'

- Vi kunne samle de forskellige oplevelses-udbydere på Samsø til et seminar, hvor der brainstormes med dem. Formålet skal samtidig være at få en fornemmelse af, hvem og på hvilket niveau der ønskes et samarbejde og en udvikling - i hvor høj grad og hvem kan leve op til og med en ny branding strategi?

Lektier til vi mødes næste gang: Research af Læsø (og Bornholm) i forhold til tilbud og branding strategier.

Dennis' nr: 6077 9324

Så lever vi!

Hej alle.

Lige lidt info om møde, som Lene og jeg havde her til morgen.
Udover at have aftalt, hvad vi skal de næste dage, har vi også lavet en blog, der skal fungere som en art kursusdagbog, hvor vi uploader alt fra de forskellige møder, så alle i gruppen har en mulighed for at følge med i hvad, der sker i projektet.

Senere i dag vil Lene uploade, hvad vi snakkede om- og hvad vi hver især skal lave de næste dage. Vi har aftalt at næste møde er på tirsdag d. 17, hvor vi skal genenmgå og samle den research vi hver især har lavet.

Vi snakkes.

Kram Cille